Psykolog Birgitte Petersen

Psykolog i Aalborg Centrum

Psykolog i Aalborg: Samtaleterapi, supervision, kurser og undervisning

Min klinik er placeret centralt i Aalborg, men jeg kører også ud til forskellige opgaver.

Jeg tilbyder både kortere- og længerevarende psykoterapeutiske forløb med henblik på lindring i de symptomer og besværligheder man har oplevet op til behandlingen, hvilket som oftest bidrager til en øget indsigt i egne mønstre og personlighed.

Der kan være mange grunde til, at man vælger at opsøge en psykolog og mange kan være i tvivl om, hvorvidt dét de går og tumler med, er ”almindeligt” og om man ikke bare skal tage sig sammen og løse det selv.
Det kan derfor være en stor lettelse at tale om problemet og finde ud af, at der kan være nogle gode grunde til, at man løber ind i nogle af de samme svære situationer igen og igen.

Ved den første samtale tager vi udgangspunkt i den situation du er i og det du ønsker hjælp til. Vi vil tale om, hvad der leder op til den situation du står i her og nu. For at få en fælles forståelse af din situation vil der også være behov for at tale lidt om din baggrund og eventuelt tidligere behandlingsforløb.
Således vil vi i fællesskab kunne finde et fokus for de kommende samtaler, som gerne skulle hjælpe dig med at få en større indsigt i din situation.

Mine arbejdsområder er hovedsageligt inden for følgende

SamtaleterapiGrundene til, at man kan opleve behov for et terapeutisk forløb, kan være mange. I samtalerne vil vi drøfte dine oplevelser og sammen reflektere over din situation. Dette gør vi for at du kan blive mere bevidst om dine handlinger og de valg, du træffer.
Læs mere her >

Supervision – I supervisionen tages der udgangspunkt i den enkeltes behov for at få belyst den problematik, som medbringes. Der tages samtidig udgangspunkt i den læringsproces supervisanden er i pt. Supervisionen vil omfatte både de faglige læringsaspekter, der kan være i sagen og de tanker og reaktioner, som sagen sætter i gang i supervisanden.
Læs mere her >

Kurser og undervisningJeg vil kunne undervise i forskellige emner inden for det kliniske område, eksempelvis inden for emnerne; den psykoterapeutiske relation, de psykiske forsvarsmekanismer, håndtering af de mekanismer klienter aktiverer i behandleren etc. Undervisningen kan også skræddersys til et emne eller en problemstilling, som I står i, så I er velkommen til at kontakte mig angående specifikke ønsker til undervisning eller kurser, både for mindre og større grupper af medarbejdere.
Læs mere her >